London Half Marathon

London Half Marathon – eller mere præcist the Royal Parks Foundation Half Marathon

- Et super godt alternative til London Marathon

London Marathon er et af verdens mest eftertragtede maratonløb, men da det er et rendyrket charity-løb, er det stort set umuligt at få startnumre til; hos Marathon Travel Club har vi således ventelister flere år frem.

Men fortvivl ikke – hop i stedet med på Londons bedste halvmarathon sammen med 16.000 andre heldige løbere, der får den smukkeste tur gennem London og de mange imponerende parker.
London-Half-Marathon-2

Royal Parks er en 10 år gammel organisation, der bl.a. arbejder for at bevare byens grønne åndehuller med 130.000 træer og planter og et rigt dyreliv samt restaurere de 280 historiske monumenter og – ikke mindst – samle borgerne om fælles sports- og kulturaktiviteter.

Starten går klokken ni i Hyde Park, der med gyldent efterårsløv og morgensol byder på de mest perfekte omgivelser at starte dage på. Og så går det ellers derudad via Green og St James Parks, forbi Buckingham Palace mod Themsen – så allerede i løbet af de første kilometre oplever du nogle af Londons mest imponerende seværdigheder, som får dig til at glemme ømme ben og trætte muskler. Houses of Parliament, London Eye, Blackfriars Bridge, Admirals Arch, Kensington Palace, Royal Albert Hall… pust – og pludselig er du tilbage i Hyde Park, hvor resten af ruten snor sig ind og ud, op og ned, hele tiden afvekslende. De sidste 800 meter går det nedad, hvilken skøn måde at slutte på.London-Half-Marathon-1

Der er rigeligt med depoter med vand og energidrik, musik og underholdning undervejs og både stemning og humør er højt.

Er du mere til ekstremløb, kan du være heldig at få et startnummer til det 50 km løb, der arrangeres ved samme lejlighed. Det er et enestående smukt og velorganiseret løb.

London er en fantastisk by, og da vi flyver fra Kastrup fredag og retur mandag, får du tid til også at opleve byen som turist. Med et utal af seværdigheder, spændende restauranter og gode pubber, teater og musicals for enhver smag og shopping, der sætter dit betalingskort på overarbejde, er det bare om at vælge.

Vi bor på Hotel St Giles i Londons West End, centralt beliggende og tæt på seværdighederne, som du også kan opleve på en byrundtur med dansk guide. Der er kun 50 m til undergrundsbanen og butikkerne på Oxford Street ligger lige om hjørnet.London-Half-Marathon-3

 

Tider (2013) du kan løbe efter:

Ryan McKinlay, 1:09:07

Samuel Humphrey, 1:09:15

Charlotte Fitzpatrick, 1:20:35

Caroline Hoyte, 1:20:57

Du kan købe rejsen til London Half Marathon, og startnummer her.